Argon hjælper dit syn og sender satellitter i kredsløb

Argon (Ar) er en farveløs, lugtfri, smagløs og giftfri gas. Det var den først fundne ædelgas. Som alle ædelgasser har argon otte elektroner i sin yderste skal. Det er noget, atomer normalt ellers bestræber sig på at opnå ved at reagere med andre atomer og dele elektroder. Det er det, der gør argon så stabil. Argon dannes, når ustabil, radioaktivt kalium falder fra hinanden. Det kan derfor anvendes til at fastsætte alderen på mineraler og klipper via såkaldt kalium-argon-datering (K-Ar-datering).

Effektiv beskyttelsesgas, der anvendes til svejse- og skærearbejde

Anvendelser med argon udnytter ofte dens inerte egenskaber til beskyttelse mod luftens oxiderende virkning. Argon har en meget højere densitet end luft, hvilket gør den til en effektiv beskyttelsesgas, der ofte anvendes, når nitrogen er alt for reaktiv og andre ædelgasser alt for dyre. Den anvendes almindeligvis til svejsning, enten som ren gas eller i en gasblanding, for at beskytte det varme flydende metal mod kontaminering fra andre atmosfæriske gasser såsom oxygen, nitrogen og vanddamp. På grund af argonsvejsede sømmes høje kvalitet anvendes gassen til at fremstille udstyr til elektricitetsfremstilling samt brændstoftanke til Ariane raketter.

Til skærearbejde anvendes ren argon ved en rigtig høj temperatur til plasmabueskæring af jernholdigt og ikke-jernholdigt metal. Den forbedrer ionisation ved bueplasmasvejsning, som er en almindeligt anvendt metode til produktion af biler og vindturbiner. Den anvendes også som en beskyttelsesatmosfære til reaktionsvilligt metal under varmebehandling for at undgå nitrogenreaktion, eller hvor nitrogen skal ekskluderes helt. Anvendelsen af argon som en beskyttelsesatmosfære er også almindelig til halvledningsanvendelser, f.eks. opnåelse af siliciumkrystaller til wafer-fremstilling. Den anvendes også som en beskyttelsesgas til glødelamper, og det er en vigtig del af lysstofrør, hvor den afgiver et blåt skær, samt i lavenergilamper.

Argon forbedrer stålkvalitet og holder fødevarer friske

Argon anvendes også til metalraffinering, til materialer såsom ædelstål, -aluminium eller -titanium. Den anvendes til afgasning og omrøring for at forhindre oxidering, sikre jævnt opvarmede smeltemasser og præcis specifikation af sammensætninger samt reducere tab af krom under fremstilling af ædelstål. Et andet område eller anden anvendelse er inertering og udskylning af lagertanke og rørledninger på kemikalie- og medicinalfabrikker. Desuden anvendes argon ofte i fødevareindustrier, især som emballagegas. Da tung argon gennemtrænger oxygen og fugtig luft i emballagen, holdes fødevarerne friske længere. De samme anvendelser til opbevaring af vin i tønder.

Inden for lægebehandlingsområdet anvendes flydende argon til at nedbryde kræftceller. Argongas spiller en vigtig rolle i excimer lasere, en teknologi, der har revolutioneret øjenkirurgi. Det er en hurtig og yderst effektiv metode til behandling af forvrænget syn eller lang- eller nærsynethed. En ultraviolet lysstråle anvendes til at nedbryde uønsket væv. En blanding af ædelgasser anvendes som lasermediet, og renheden af disse gasser er afgørende for laserens ydeevne. Lasergassen består typisk af 0,05-0,3 % reaktiv halogengas (fluor eller hydrogenchlorid), 1-10 % ædelgas (argon, krypton eller xenon) og 90-99 % buffergas (helium eller neon). Excimer lasere anvendes også i elektronikindustrien, i mikrolitografiske processer til elektroniske kredsløb, til at fremstille skærme til mobiltelefoner og bore mikroskopiske huller i dyserne på inkjet printere.

Text: Cecilia Rudengren
Photo: Shutterstock