Fastgør det. Ventilér det. Respektér det.
Hvis det transporteres og anvendes korrekt, er acetylen en meget sikker gas. Vores forskning viser imidlertid, at mange brugere ikke følger retningslinjer for god praksis, hvilket resulterer i følgende potentielle risici:
Manglende fastspænding.
Mange køretøjer er ikke forsynet med egnet fastspændingsudstyr, der forhindrer flasker i at vælte eller bevæge sig rundt i køretøjet. Dette kan resultere i brande og skader. Der er to kilder til fare her. Under transport kan flaskens håndhjulsventil banke imod noget, som åbner ventilen. Dette slipper gassen ud og kan resultere i brand eller eksplosion. Desuden er flasker meget tunge og vil bevæge sig med samme hastighed som køretøjet. Hvis chaufføren bremser, og flaskerne ikke er tilstrækkeligt fastgjorte, vil de blive drevet fremad og kan forårsage alvorlige skader.Manglende ventilation.
Mange acetylenflasker indsamles og transporteres i uventilerede køretøjer. I tilfælde af et gasudslip - uanset hvor lille - kan gassen ophobes i bilen og resultere i brand eller eksplosion. Denne risiko forstærkes over længere opbevaringsperioder. For eksempel efterlader mange brugere - når de har afsluttet dagens arbejde - deres flasker i et uventileret køretøj natten over. Dette giver gasudslippet en chance for at opbygge sig over tid. Denne risiko forstærkes af uhensigtsmæssig brug af regulatoren for at afbryde gasforsyningen. Regulatoren kan let lække, så det er vigtigt, at afspærringsventilen anvendes til dette formål.Manglende respekt for retningslinier.
Acetylenflasker indeholder en porøs masse og flydende acetone, der opløser gassen. Hvis en flaske er blevet transporteret, skal den have lov til at hvile sig i en oprejst position ved ankomsten. Dette giver den flydende acetone tid til at vende tilbage til sin rette plads i den porøse masse. I modsat fald kan det medføre kvalitetsproblemer, da acetonevæske kan trænge ind i gassen. I ekstreme situationer kan dette gøre flasken mindre sikker at bruge.