En gaslaser behøver resonatorgasser for at kunne generere laserlys. I en CO2-laser indeholder gasblandingen 60-85 % helium, 13-55 % nitrogen og 1-9 % kuldioxid. Den nøjagtige sammensætning varierer afhængigt af lasertype og producent. Visse typer lasere kræver også tilsætning af små mængder af andre gasser, f.eks. oxygen, hydrogen, xenon og kulilte. Giftige gaskomponenter kræver ekstra sikkerhedsforanstaltninger hvad angår gasforsyningssystemet.
Gasblandinger til excimerlasere består ofte af 0,05-0,3 % halogener (fluor eller hydrogenklorid), 1-10 % ædelgasser (krypton, xenon eller argon) og 90-99 % buffergasser (helium eller neon). Af sikkerhedsmæssige grunde skal halogener altid fortyndes med helium eller neon.
En moderne CO2-laser kræver resonatorgasser med høj renhedsgrad. Forekomst af urenheder reducerer laserens kapacitet, f.eks. ved at reducere effekten og forstyrre den elektriske udladning, og samtidig forøger de sliddet på laserens optik. I denne forbindelse er de mest skadelige urenheder vanddamp og kulbrinter.
Som regel stammer urenheder i resonatorgasserne ikke fra gasflasker. I de fleste tilfælde er de kommet ind via forkert designede gasforsyningssystemer. En pålidelig og tilfredsstillende laser kræver derfor at valget af komponenter og installationen overlades til specialister.
Lasergasser til CO2-lasere leveres i separate gasflasker og blandes i laseren via en mikser, eller de leveres som forblandede gasser. Alle gasser er inkluderet i LASERLINE-programmet. LASERMIX-programmet inkluderer forblandede resonatorgasser til de fleste lasere.