Vedligeholdelse af gasflasker: den ufortalte historie

Hvis gasflasker kunne tale, ville de have lidt af en historie at fortælle.

På et hvilket som helst tidspunkt er der mere end en million Linde gasflasker i omløb i den nordiske og baltiske region. Hver eneste gasflaske har været ude på en unik rejse og har sandsynligvis tilbagelagt flere tusind kilometer undervejs; gennem tætte skove og over vidtstrakte have; fra hospitaler og værkstedshaller til drivhuse og bryggerier og alt derimellem.

Og selvom hver eneste gasflaske foretager sin helt egen unikke rejse, har de alle én destination til fælles. Uanset hvor en gasflaske har været, eller hvilken gas den har indeholdt, lægger den mindst én gang hver tiende år vejen forbi Lindes vedligeholdelsesfacilitet for gasflasker i Knivsta nord for Stockholm.

Bygningen ser ikke ud af det store udefra, men gemmer på en imponerende maskinpark pakket med sofistikeret udstyr, der betjenes af et team på 29 specialuddannede kontrollanter og teknikere.

“Alle vores ansatte gennemgår et krævende træningsprogram, som varer fra seks til otte måneder, først herefter er de tilstrækkeligt klædt på til arbejdet som certificerede kontrollanter”, forklarer anlægschefen Pierre Björklund.

Afmontering og overfladeslibning

Alle stålflasker, som kontrolleres i Knivsta, er tiltænkt det skandinaviske marked, og fås fra 2,5 liter op til 50 liter. Hver uge kontrolleres godt 1.600 gasflasker i Knivsta, mens flere tusind gasflasker venter udenfor. Præcist hvilke gasflasker som udvælges til inspektion afgøres af et komplekst lagerstyringssystem, der sikrer at de rigtige gasflasker kontrolleres og bearbejdes i henhold til kundens behov.

Når gasflaskerne har fundet vej til vedligeholdelsesfaciliteten, bliver hætten og ventilen fjernet i en proces kaldet afmontering. Herefter gennemgår gasflasken en intern inspektionsproces, hvor gasflaskerne tjekkes for revner, rust, fugt eller fremmedlegemer. Dataene indtastes nu i en vedligeholdelseslog, inden gasflasken placeres på et lofthængt transportbånd og langsomt transporteres videre på sin rejse gennem vedligeholdelsesfaciliteten i Knivsta.

Efter et par minutters rolig lufttransport højt oppe under taget går turen videre til et langt skrappere miljø: sprængkammeret. Her skures gasflasken under højt tryk med et slibemateriale for derved at fjerne tilbageværende rester af maling, etiketter og lignende. Gasflasken fremstår nu i en glat, sølvgrå finish, og gennemgår herefter en omhyggelig vejning, inden den sendes videre til inspektionslokalet.

Inspektionslokalet

I inspektionslokalet udfører en tekniker en udvendig inspektion af hver enkelt gasflaske for at sikre, at der ikke sidder farverester eller andre uregelmæssigheder tilbage.

“Godt tre til seks procent af gasflaskerne kommer ikke forbi dette kontrolpunkt og må fjernes fra forarbejdningslinjen,” forklarer Björklund.

De godkendte gasflasker mærkes herefter med oplysninger om den type gas, de senere skal fyldes med, og alle relevante data om gasflasken indtastes i en digital database.

“Oplysningerne i databasen fungerer som dokumentation for den omfattende inspektion. Samtidig er det muligt at spore gasflaskerne ved hjælp af et unikt ID-nummer”, siger Björklund.

Maling med farvekoder

I næste fase beklædes gasflaskerne med en pulveragtig overfladefarve. Gasflaskerne bages i en 200 grader varm ovn for at sikre permanent farvebinding. Gasflaskens farve afgøres af et standardiseret farvekodningssystem: grøn for levnedsmiddelgasser; sølv for specialgasser; sort for industrielle gasser; hvid for medicinske gasser.

Når gasflasken har fået den korrekte farve indbagt i overfladen, forsynes toppen af flasken – også kaldet skulderen – ligeledes med en farvekode, der angiver det præcise indhold nærmere. En grøn top betyder f.eks. blandet gas; en rød top betyder brændbare gasser; og en gul top betyder toksiske gasser.

“Disse gasflasker fyldes senere med levnedsmiddelgasser, medicinske gasser, specialgasser og andre industrielle gasser,” forklarer Björklund.

Når indfarvningsprocessen er afsluttet, får gasflasken først lov til at køle af. Herefter tager et transportbånd den videre til et andet kontrolområde.

Ultralydstest

Næste stop er nok det mest højteknologiske på hele gasflaskens vej gennem Knivsta. I dette trin fjernes gasflasken fra transportbåndet og placeres på et hyldesystem, hvorfra den bevæger sig videre ind i en ultrasonisk teststation. Gasflasken anbringes på siden og drejes omkring sin egen midterakse, mens indtil flere ultralydsscannere bevæger sig rundt ovenover den. En computerskærm viser scanningsresultaterne i realtid.

“Vi bruger ultralyd til at lokalisere eventuelle defekter. Ultralydsscannerne gør det muligt at identificere anormaliteter, som vi ikke ville kunne se med det blotte øje. Vi taler her om ekstremt små, mikroskopiske defekter inden i selve stålet”, forklarer Robert Johansson, ultralydsoperatør hos Knivsta.

Når ultralydsscanningen er færdig, overføres gasflasken til den endelige station, hvor den nye ventil og hætte fastgøres til flasken, og de nye etiketter anbringes. På dette tidspunkt ændres gasflaskens status fra “under vedligeholdelse” til “klar til påfyldning”. Herefter overføres den til læssestedet, hvor den sammen med mange andre gasflasker venter på at fortsætte sin videre rejse ud i verden til en af Lindes mange kunder.

andetsteds i Linde tænker sikkert ikke på det store arbejde, der er involveret i vedligeholdelse af gasflaskerne,” siger Björklund. Han tilføjer, at det ikke er unormalt at op mod 12 forskellige medarbejdere kommer i kontakt med gasflasken under dens relativt korte ophold i Knivsta.

Sikre og pålidelige gasflasker

I løbet af et gennemsnitligt år udfører Knivsta-faciliteten vedligehold på op mod 100.000 flasker, godt 10 procent af samtlige flasker i omløb.

“Men alt dette er nødvendigt for at sikre vores kunder et absolut kvalitetsprodukt”, fortsætter Björklund. “Vi ønsker kun at levere sikre og pålidelige gasflasker til vores kunder.”

Text: David Landes

Images: Linde

Read our other stories